Tarmflora – oppustet mave, træg mave og en sund fordøjelse

Tarmflora er det almindelige ord for de mange mikroorganismer, der lever i vores fordøjelseskanal. Fagligt taler man ofte om tarmmikrobiota, mens mikrobiom blandt andet bruges om mikroorganismernes samlede genetiske materiale.

Tarmens mikroorganismer lever i et komplekst samspil med kroppen. De påvirkes blandt andet af den mad, vi spiser, og af vores livsstil.

Der findes ikke én bestemt sammensætning af tarmflora, som er rigtig for alle. Tarmens mikrobiota er individuel og kan ændre sig over tid.

Derfor handler en sund fordøjelse heller ikke om at finde ét bestemt produkt, én bakteriestamme eller én kostplan, der passer til alle.

Oppustet mave kan have mange forskellige årsager.

Nogle oplever oppustethed efter bestemte fødevarer eller store måltider. Andre oplever det i forbindelse med ændringer i kosten, et højt indtag af fibre, ændringer i afføringsmønstret, eller fordi der ophobes mere luft i tarmen.

Hvis du pludselig øger dit fiberindtag meget, kan det også give mere luft og oppustethed i begyndelsen. Derfor er det ofte en god idé at øge mængden af fibre gradvist og samtidig sørge for tilstrækkeligt væske.

Oppustethed er et symptom og ikke i sig selv en diagnose. Hvis oppustetheden er ny, vedvarende eller ledsages af andre symptomer, er det vigtigt at overveje, om der kan være en anden årsag.

Afføringsmønsteret varierer naturligt fra person til person. Nogle har afføring flere gange dagligt, mens andre har det sjældnere.

Træg mave eller forstoppelse kan blandt andet hænge sammen med for lidt væske, for lidt fibre, mindre fysisk aktivitet, ændringer i hverdagen eller bestemte typer medicin.

Fibre og væske spiller en vigtig rolle for afføringens konsistens og volumen. Motion og regelmæssige toiletvaner kan også være en del af en god daglig rutine.

Hvis du ofte oplever træg mave, kan det derfor være relevant først at se på de helt grundlæggende ting:

• Får du nok fibre gennem kosten?
• Drikker du tilstrækkeligt?
• Bevæger du dig regelmæssigt?
• Har du en nogenlunde regelmæssig toiletrutine?
• Er dine symptomer opstået efter ændringer i kost, medicin eller livsstil?

Hvis problemerne fortsætter, bør du tale med din læge.

Fibre findes naturligt i blandt andet grøntsager, frugt, fuldkorn, bælgfrugter, nødder og frø.

Forskellige fibre har forskellige egenskaber. Nogle fibre binder vand, nogle danner en gel, mens andre blandt andet bidrager til at øge volumen i tarmen.

Det betyder, at fibre ikke bare er én ting.

Hvis du vil øge dit fiberindtag, er det som regel bedst at gøre det gradvist. En pludselig stor ændring kan give mere luft, rumlen eller oppustethed.

Og fibre fungerer ikke isoleret. Når du øger dit fiberindtag, er det vigtigt også at være opmærksom på væskeindtaget.

Psyllium kaldes også loppefrøskaller og er en type fiberrig ingrediens, som kan optage vand.

Når psyllium kommer i kontakt med væske, svulmer fibrene op og danner en geléagtig masse. Det er netop denne egenskab, der gør psyllium interessant i forbindelse med fibre og normal tarmfunktion.

Psyllium findes derfor i flere af VITAVIVAs fordøjelsesprodukter.

Hvis du bruger et produkt med psyllium, er det vigtigt at følge den anbefalede dosering og tage det med tilstrækkeligt væske. Fiberprodukter bør ikke indtages tørt.

Hvis du ikke er vant til et højt fiberindtag, kan det også være en god idé at begynde forsigtigt og give kroppen tid til at vænne sig til det.

Antibiotika er udviklet til at bekæmpe bakterielle infektioner. Samtidig kan antibiotikabehandling påvirke de bakterier, der normalt findes i tarmen.

Det kan blandt andet ændre sammensætningen af tarmens mikrobiota og hos nogle give ændringer i fordøjelsen.

Diarré er en kendt bivirkning ved antibiotikabehandling. I nogle tilfælde kan diarré opstå under behandlingen eller i ugerne efter. Hvis diarréen er kraftig, blodig eller ledsages af feber, mavesmerter eller påvirket almentilstand, skal man søge lægehjælp.

Efter en antibiotikakur kan det være relevant at vende tilbage til en varieret kost med fibre og forskellige plantefødevarer. Fermenterede fødevarer kan også indgå i kosten.

Probiotika er et andet område, som nogle interesserer sig for efter antibiotika. Effekten afhænger blandt andet af den konkrete bakteriestamme og situationen, og probiotika bør derfor ikke betragtes som én samlet kategori, hvor alle produkter virker ens.

Det er et af de spørgsmål, vi oftest får: hvor lang tid går der, før jeg mærker en forskel?

Der findes ikke ét svar.

Hvis du ændrer dit fiberindtag, kan fordøjelsen reagere relativt hurtigt, men nogle oplever også mere luft eller oppustethed i begyndelsen. For andre tager det længere tid, før et ændret kost- og fiberindtag føles naturligt.

Det afhænger blandt andet af:

• hvordan din fordøjelse fungerer i forvejen
• hvor meget fibre du får fra kosten
• hvor meget væske du drikker
• hvor hurtigt du ændrer din kost
• fysisk aktivitet
• hvilke produkter eller ingredienser du bruger
• andre forhold i din hverdag

Derfor er det bedre at se på udviklingen over tid end at forvente en bestemt effekt efter et bestemt antal dage.

Hvis du gerne vil give din fordøjelse gode betingelser, kan du begynde med de grundlæggende vaner.

Spis varieret.
En varieret kost med grøntsager, frugt, fuldkorn, bælgfrugter, nødder og frø giver forskellige typer fibre og næringsstoffer.

Øg fibre gradvist.
Hvis du spiser meget lidt fibre i dag, så øg langsomt i stedet for at ændre alt på én gang.

Drik tilstrækkeligt.
Væske er særligt vigtigt, hvis du øger dit indtag af fibre eller bruger produkter med psyllium.

Bevæg dig.
Regelmæssig fysisk aktivitet er en del af en sund livsstil og kan også være relevant, hvis du oplever træg mave.

Vær opmærksom på din egen fordøjelse.
Det kan være nyttigt at lægge mærke til, om bestemte fødevarer, ændringer i kost eller andre faktorer påvirker dine symptomer.

Giv ændringer tid.
Fordøjelsen kan reagere på ændringer i kosten. Det er ikke nødvendigvis et tegn på, at noget er galt, hvis maven reagerer, når du pludselig ændrer dit fiberindtag.

Maveproblemer er almindelige, men de skal ikke altid løses med kosttilskud.

Tal med din læge, hvis du har nye eller vedvarende symptomer, som du ikke kender årsagen til.

Du bør være særlig opmærksom, hvis du oplever:

• blod i afføringen
• uforklaret vægttab
• vedvarende eller tiltagende mavesmerter
• vedvarende ændringer i dit normale afføringsmønster
• kraftig eller længerevarende diarré
• feber sammen med mavesymptomer
• udtalt påvirket almentilstand
• symptomer, der opstår efter antibiotikabehandling og ikke går over

Ved kraftige eller akutte symptomer bør du søge lægehjælp.

Kosttilskud bør ikke bruges til at udskyde en lægelig vurdering, hvis du har symptomer, du er bekymret for.