Facebook Pixel
De Små Skuldre
Små Skuldre

"Det er altid DE SMÅ SKULDRE, som bærer den tungeste byrde, når mor eller far har et misbrug."

De Små Skuldre tager hånd om de problemer, som børn og unge, der er vokset op i en familie med alkoholisme eller andre afhængighedssygdomme, slås med hver dag. Dette gøres igennem kurser, terapi og undervisning. 

Du kan støtte De Små Skuldre via MobilePay på nr. 784767. Donationerne vil ubeskåret gå til De Små Skuldre.


Vidste du, at du kan støtte DE SMÅ SKULDRE igennem VITAVIVA?

HVEM STÅR BAG?
Bag ’De Små Skuldre’ står Tjele behandlingscenter, som har brugt deres mere end 25 års erfaring med behandling af pårørende til at sammensætte dette gratis behandlingstilbud til børn og unge fra 8-24 år.

LÆS MERE OM DE SMÅ SKULDRE HER!

BEDRE TRIVSEL & LIVSGLÆDE

’De små skuldre’ er nu i gang på 5. år efter en ny bevilling fra Socialstyrelsen og private donationer. De oplever en bred vifte af positive resultater i kølvandet på de første 5 års arbejde med børn og unge fra misbrugsfamilier. Det vigtigste er selvfølgelig, at deres evalueringer samstemmende gennem alle årene viser, at børn og unge tilknyttet deres tilbud oplever en bedre trivsel og en øget livsduelighed foranlediget af deres proces hos os. Dette ses underbygget i mange positive tilkendegivelser fra børn, unge og forældre, ligesom det afspejles i børns og unges adfærd, når de er hos De små skuldre, smilene bliver simpelthen bredere og gangen lettere hos de allerfleste, efterhånden som deres forløb skrider frem.

JAKOBS HISTORIE:

"Jeg troede dengang, at jeg var Jakob alene i verden, at jeg var den eneste 11-årige i Danmark, hvis mor var alkoholiker. Jeg opdagede, at jeg ikke var alene, at der var mange andre børn, som kendte til de tanker og følelser jeg havde, og at det okay at tale om det. Jeg fandt ud af, at det ikke var min skyld, at mor drak, selvom det var min faste overbevisning. Jeg lærte noget om tillid, og hvordan jeg kunne genopbygge denne til min mor, og jeg lærte at være åben og ærlig omkring min mors sygdom. Disse oplevelser blandet med grin, leg, kærlige voksne, nye venner samt god gedigen hygge gjorde mit børnekursus til en uge i himlen."

HVORDAN STØTTER VI & DU?

Hos VITAVIVA har vi støttet ’De små skuldre’ de seneste 5 år.


Vi vil gerne være med til at øge trivslen og livsglæden hos børn og unge. Jakobs historie ovenfor er blot en af mange. Den siger alt. Og det vil vi gerne støtte.

Måske har du også lyst til at støtte ved at give en donation - intet beløb er for småt. Du kan støtte De Små Skuldre via MobilePay på nr. 784767. Donationerne vil ubeskåret gå til De Små Skuldre.

SÅDAN GØR DU...