Nogle mennesker har behov for at sove meget – mens andre kan nøjes med ganske få timer i døgnet.

Mennesker, der sover under seks timer om natten, kan oparbejde en søvngæld, som påvirker deres evne til at tænke og arbejde. Og måske opdager de det ikke selv.

Forskere har undersøgt virkningen af forskellige søvnlængder hos studiedeltagere i alderen fra 21 til 38 år og sammenlignet den med deltagere, der i mere end tre nætter ikke havde sovet. Man målte deres evne til at fungere tankemæssigt og evnen til at koncentrere sig og klare arbejdet. Det viste sig, at deltagere, som sov fire timer om natten, havde en nedgang i deres funktion, der svarede til de deltagere, der ikke havde fået søvn i 88 timer. Nedgangen i funktionsevnen var så stor, at deltagerne ville være i fare, hvis de skulle føre bil eller en flyvemaskine, og at de ville have problemer med at klare flere opgaver samtidig. Det betyder, at mennesker, der ofte får for lidt søvn, såsom læger på vagt, kirurger og soldater, kan få en betydeligt nedsat evne til at fungere ordentligt. 

Det ideelle ser ud til at være en søvnlængde på omkring syv timer for voksne, men der er betydelige individuelle forskelle, så man må selv finde frem til en søvnlængde, der giver bedst muligt udhvilethed og friskhed, ikke alene om morgenen, men også dagen igennem. Ældre har generelt behov for mindre søvn, men øget behov for en middagslur. 

Med alderen nedsættes behovet for søvn yderligere, så hvis ældre går tidligt i seng, vågner de ofte ved 3-4 tiden og tror, det er helt forkert, og at de har en søvnforstyrrelse. Det kan føre til, at de tager sovemedicin for at kunne sove længere, hvilket de absolut ikke har godt af.

Mørket er vigtigt, for selv det mindste lys fra fx en gadelygte kan påvirke søvnen og den forøgede dannelse af signalstoffet melatonin i hjernens koglekirtel (corpus pineale), der er vores indre ur, styrer vores hormonsystem, nervesystem og immunsystem, sørger for at kroppen bliver genopbygget og repareret natten igennem og modvirker ældning.

Det er bedst at stå op på samme tid hver dag. Det medvirker også til at nulstille det ”indre ur”.

Melatonin er et af vores vigtigste antioxidanter, der modvirker de skadelige frie iltradikalers angreb på vore cellers kraftværker – mitokondrierne, modvirker forharskning af vores fedtsyrer i cellevæggene, nerver, og hjerne og, nethinden og modvirker forharskning af kolesterol og dermed åreforkalkning.

Med alderen danner vi mindre og mindre melatonin, især hvis vi ikke kommer ud i klart dagslys mindst en time om dagen og sover i totalt mørke. Det er givetvis medvirkende til, at mange ældre sover kortere og dårligere. De bør derfor gå senere i seng.

Serotonin, der blandt andet fremmer dannelsen af melatonin, findes i fødemidler som ananas, avocado, bananer, skimmelost, kiwifrugter, blommer, tomater og valnødder. Noni-juice indeholder også serotonin og dets forstadier. Dette kan man udnytte ved at vælge disse ting til at spise om aftenen.

Det som kan påvirke vores søvn er:

Alkohol om aftenen. Hæmmer dyb søvn og drømmesøvn. Dårlig søvnkvalitet.

Nikotin og nikotinplastre.

Anstrengende motion om aftenen.

Koffein (kaffe, stærk te, guarana, cola. Andre stimulanser. Grøn te OK.

Lys i soveværelset.

Ændringer i sovetider.

Tankearbejde i sengen.

Nogle har god faring med, at tilskud af et B-vitamin complex samt ekstra B1-vitamin (thiamin) kan hjælpe.

Aromaterapi kan være megt gavnlig ved søvnforstyrrelser. For eksempel er citronmelisseolie og lavendelolie meget beroligende og kan bruges i en fordamper, fx en lille skål med et fyrfadslys under.

Der skal helst være stille der, hvor man sover. Er der mange lyde udefra, kan de undertrykkes ved hjælp af god musik. Kilden til musik må ikke stå nær ved sengen, men mindst et par meter væk, da der er et elektromagnetisk felt omkring en radio eller en clock-radio, der kan forstyrre den gode søvn.

Det kan være en meget gavnlig foreteelse at tage et varmt bad, før man går i seng. Det virker utroligt søvndyssende. Da man havde rigtige badekar, var der mange, der faldt i søvn i det og først vågnede, når vandet blev koldt.

Kniber det med at falde i søvn, kan det anbefales, at man trækker vejret dybt og langsomt og samtidig tæller sine åndedrag. Hvis man koncentrerer sig om det, så når man garanteret ikke til tyve.

Kan man alligevel ikke falde i søvn, er det bedst at stå op og foretage sig et eller andet, indtil man bliver så søvnig, at man ikke kan holde sig oppe længere. Bliver man så lysvågen, når man lægger sig, skal man stå op igen. Bliver man ved på denne måde, vil der højst gå 1-2 uger, så har man lært sig, at man falder i søvn, når man lægger sig.

Opvågninger om natten kan skyldes mange ting. Ofte er der tale om et behov for at komme af med vandet, men der kan også være smerter på grund af gigt, eller som hos lytteren, at man er tvunget til at ligge i samme stilling.

Der findes gode, naturlige midler mod søvnbesvær, fx Baldrian (valeriane), kamille- og lindete, og humle. Hyperikum – den grønne lykkepille – er også et godt søvnmiddel, når den tages før sengetid, og virker smertestillende ved især nervesmerter.

Aminosyren tryptofan kan være meget gavnlig for søvnen, da den ved hjælp fra B6-vitamin bliver videre omdannet til 5-hydroxytryptofan (5-HTP) og videre til serotonin, som også er grundlaget for dannelse af melatonin, der normalt dannes i hjernens koglekirtel, når det er mørkt. Melatonin sikrer en god søvnkvalitet, så ma er udhvilet om morgenen. Be Sleepful er en kombination af Magnesium, Baldrian, Humle, Citronmelisse, L Tryptofan og andre urter, som er specielt sammensat af VITAVIVAs eksperter.