Det kan være svært at vide, hvor man skal starte, når det kommer til kosttilskud. Vi har ikke en test/quiz du kan tage, da vi ved at ikke to kroppe er ens, hvorfor vi tilbyder dig personlig vejledning via vores online chat eller via email på viva@vitaviva.com. Rådgivningen er selvfølgelig GRATIS.
Når det er sagt, så har vi en række ofte stillede spørgsmål og generelle anbefalinger, som du kan starte med at læse, hvis du gerne vil have et indblik i vores produkter kontra dine behov.
Ønsker du personlig rådgivning, skal du blot klikke på vores chat i højre hjørne. Den er åben alle hverdage mellem 9-16.
Jeg har ikke taget kosttilskud før, hvor skal jeg starte?
Som nævnt ovenfor, vil vi altid anbefale dig, at benytte dig af vores personlige rådgivning via vores online chat eller pr. mail. Derved sikres du den bedste løsning baseret på dine behov og ønsker.
Når det er sagt, så er der en række kosttilskud, som gavner de fleste at få på daglig basis. Det er bla. en god multivitaminpille og omega 3 - hvorfor? Læs med her. Det er svært at spise sig til en optimal kost - du kan godt, men det kræver virkelig disciplin. Får du dine 600g økologisk grønt om dagen og 400g fed fisk om ugen? Det er de færreste som kan svare “ja” til dette. Det er her en god multivitamin, kan gøre en forskel. Den skal ikke erstatte din kost, men sikre dig, at du får de essentielle vitaminer og mineraler, som din krop har brug for på daglig basis. Vi anbefaler at kombinere vores VITAMAX multivitamin sammen med Omega 3 olie fra fisk, som en god base til din hverdag.
Hvorfor skal jeg vælge jeres multivitamin?
Vores VITAMAX multivitamin er vores bedstsælgende produkt - og det er der en grund til! En multivitaminpille er ikke bare en multivitaminpille. VITAMAX er fundamentet i VITAVIVA og det er det første produkt, som vi udviklede for 20 år siden. Det er en højt doseret multivitamintablet, der indeholder essentielle vitaminer og mineraler, aminosyrer, Q10, alger, planter og grøntsager. Vi kalder den vores “grønne” multivitamin. Den indeholder 23 forskellige planter såsom blomkål, artiskok, broccoli, spirulina, hvidløg, ingefær, papaya mm. Vi har valgt at indarbejde de mange grønne elementer både for deres naturlige effekt, men også for at optimere optageligheden af multivitaminen. Den opløses hurtigt, når du indtager den og indeholder minimale bindingsmidler.
Hvorfor skal jeg vælge Omega 3?
Omega 3 (DHA/EPA) bidrager til en sund hjerne- og hjertefunktion. Dertil bidrager det til et velfungerende syn, samt et stabilt blodtryk - omega 3 er enormt vigtigt for din krops balance. Fisk er en direkte kilde til DHA/EPA, hvilket betegner de to vigtigste essentielle fedtsyrer, som Omega 3 indeholder. Spiser du ikke fisk på ugentlig basis, kan det være fordelagtigt at tilføre Omega 3 til din kost via et tilskud. Når du vælger en fiskeolie, skal du sikre dig at renheden af produktet er optimal, da fisk desværre ofte indeholder høje niveauer af tungmetaller og toxiner. En god indikation på renheden, finder du bla. via TOTOX-værdien, som vi anbefaler er under 10.
Har I en pakkeløsning jeg kan tage på daglig basis?
Ja, vores VITADAILY er en sampak af vores multivitamin, ekstra D-vitamin, C-vitamin og Omega 3 olie fra hørfrø.
Jeg mangler energi, hvad vil I anbefale mig?
Din hovedsaglige kilde til energi skal komme fra din kost, hvorfor vi altid spørger ind til denne, når vi rådgiver. Der er mange muligheder for at optimere dit daglige energiniveau, men lige netop her, vil vi rigtig gerne tale med dig, så vi får anbefalet den rette løsning.
Jeg er veganer, hvad anbefaler I mig vælge?
Vi har udviklet VITAVEGAN til veganere. Når man vælger at leve plantebaseret, vegansk eller vegetarisk og spiser få eller ingen animalske produkter, er det vigtigt med et supplement, da denne fødevaregruppe er en suveræn kilde til B vitaminer (særligt B12), D vitamin og mineraler som calcium, zink, magnesium og jern. Det er formålet med VITAVEGAN.
Jeg føler mig oppustet og forstoppet, hvad skal jeg vælge?
Tarmen er kompleks og der kan være mange grunde til oppustethed og forstoppelse. Vi har rigtig mange kunder som lider af IBS (irriteret tyktarm) og vi har fået enormt mange positive tilbagemeldinger på vores udrensningsprodukter; 15 Day Cleanse og 7 Day Cleanse. En af grundende til oppustethed, kan skyldes at tarmen ikke kan komme af med restaffald fra din kost. Når tarmen ikke kan komme af med gamle madrester, kan det medføre forstoppelse og unødvendig produktion af luft i tarmene. Vores udrensningsprodukter er baseret på naturlige afføringsmidler (urter og frø), som har til formål at rense tarmen effektivt for evt ophobninger. Læs mere om vores udrensningsprodukter under “Cleanse” i webshoppen.
Jeg har problemer med min fordøjelse, hvad kan hjælpe mig?
Din kost spiller en stor rolle, når det kommer til din fordøjelse. Så det er vigtigt, at du er opmærksom på sammensætningen af din diæt. Dertil kan vi anbefale, at du støtter tarmens balance med fx probiotika (mælkesyrebakterier), som hjælper med at genoprette tarmens naturlige flora. Tarmbakterierne sørger for et sundt miljø i hele fordøjelsessystemet. De bidrager til en sund og velfungerende fordøjelse. Ydermere kan du bidrage med fx Green Detox, som er baseret på æbleeddike, spirulina, æblepectin mm.
Jeg savner glød og spændstighed i min hud, hvad kan I anbefale?
Vi har udviklet flere løsninger, når det omhandler din hud. Når det kommer til glød og spændstighed, så anbefaler vi klart vores VITAGLOW. Det er en unik kombination af essentielle vitaminer, antioxidanter og hydralyseret kollagen-peptider. Den er ideel til en +30 hud, hvor man begynder at se fine linjer. Den kan tages som en kur eller på daglig basis, så længe du ønsker. Du kan også kombinere Wrinkles Away med Collagen Booster, hvis du ikke vil have den store “pakke”.
Til den lidt yngre hud, anbefaler vi 3 in 1 Beauty Booster, som du også kan kombinere med vores Collagen Booster. Oplever du udfordringer med skrøbelige negle, har vores kunder også rigtig gode erfaringer med 3 in 1 Beauty Booster.
Jeg oplever hårtab, hvad kan i anbefale?
Vi har udviklet Great Hair Complex til at støtte op om en sund og normal hårproduktion. Hårtab kan skyldes mange faktorer, hvorfor vi også her anbefaler, at du kontakter os, så vi kan give dig den bedste anbefaling baseret på din livsstil. Great hair Complex er en kombination af essentielle B-vitaminer, antioxidanter og urter, som bidrager til hårets vækst. Den er især effektiv i forbindelse med hårtab efter graviditet, stress eller lign. Arveligt hårtab er sværere at behandle.
Jeg har uren hud, hvad kan hjælpe mig?
VITACLEAR er udviklet til en problematisk og uren hud. Det er en unik kombination af essentielle vitaminer og mineraler, gurkemeje, antioxidanter, plejende planter og omega 3, som har til formål at støtte og berolige irriteret hud. Vi har i lang tid gerne ville udvikle et tilskud med henblik på at hjælpe de mange, som kæmper med en svær og problematisk hud. Vi anbefaler at man tager den som en 3 mdr kur.
Jeg vil gerne støtte mine led, hvad skal jeg vælge?
Vi har rigtig mange kunder, som er enormt glade for vores GlucoXtra kombineret med Organic Turmeric. GlucoXtra er en tre-i-en-formel, der kombinerer glucosamin, chondroitin med MSM. Læs mere om produkternes egenskaber under hvert produkt.
Jeg vil gerne tabe mig, hvad kan I anbefale mig?
Vi udvikler ikke “slankeprodukter”, men der er en række af vores udrensningsprodukter, som kan være behjælpelige, når du indgår et vægttabsforløb. Det gælder vores 15 Day Cleanse, 7 Day Cleanse og Brazilian Burn. Disse produkter kan medføre evt vægttab i sammenhæng med sund kost og daglig motion, men det er vigtigt for os at pointere, at det ikke er hovedformålet med dem. Resultatet optimeres hvis de kombineres med en sund livsstil og motion.
Jeg er gravid, hvad anbefaler I?
Vi anbefaler at du tager vores VITAMAMA, hvis du er gravid. Det er en sampak af essentielle vitaminer, mineraler, antioxidanter, grøntsager, omega 3 olie (hørfrø) og probiotika. Det anbefales at du får 400mcg folinsyre (B9) 3 mdr før din graviditet og minimum de første 3 mdr af din graviditet. VITAMAMA indeholder 400mcg folinsyre pr daglig dosis, samt D-vitamin (27mcg) og calcium/magnesium (583mg), som også anbefales at tage i forbindelse med graviditet.
Vores VITAMAMA indeholder ikke jern, hvorfor du skal finde dette tilskud et andet sted. Vi anbefaler altid organisk jern, da det er nemmere for kroppen at optage.
Ud over VITAMAMA, anbefaler vi, at du også tilføjer omega 3 olie fra fisk, da det bidrager med en direkte kilde til DHA/EPA, som medfører en sund hjerne- og hjerteudvikling hos fosteret. I VITAMAMA få du 1000mg omega 3 fra hørfrøolie, som er rig på ALA - en anden essentiel fedtsyre, som er et forstadie til DHA/EPA. Vi har valgt at bruge hørfrøolie, så VITAMAMA er en mulighed for personer, der ikke spiser fisk, men vi anbefaler stadig, at du udover VITAMAMA får omega 3 olie fra fisk.
Jeg vil gerne blive gravid, hvad anbefaler I?
Det kommer an på hvor langt du er i processen, da vi har flere muligheder på dette område. Er du lige begyndt, er VITAMAMA en ideel løsning, men har du været i gang i længere tid, da har vi også en fertilitetspakke - både til mænd og kvinder. Fertilitetspakkerne er udviklet i samarbejde med vores eksperter, som har arbejdet på dette område i mange år.
Jeg træner meget, hvad kan i anbefale?
Vi har udviklet VITASPORT til sportudøvere, som ønsker at støtte deres krop bedst muligt. Om man dyrker crossfit, er professionel svømmer, løber lange ture i naturen eller løfter vægte i træningscenteret, så belastes systemet under disse forhold. Yder du sport på højt niveau eller træner mange gange ugentligt, er det ofte en god ide at støtte din krop via en korrekt kost og livsstil. VITASPORT er dagsdoser pakket i små poser, som er nemme at have med på farten. Hver dagsdosis indeholder 8 kosttilskud som indeholder; essentielle og ikke-essentielle aminosyrer, glucosamin, chondroitin, MSM, magnesium, økologisk gurkemeje og økologisk kokosolie.
Hvad anbefaler I til børn?
Til børn i alderen 2-12 år anbefaler vi som en god base vores VITAKids multivitamin og VITAKids Omega 3. Begge produkter er gummies uden tilsætnings- eller farvestoffer. I perioder hvor dit barn trænger til et ekstra støtte af immunforsvaret, opstart i vuggestue/børnehave, vintertider m.m. - så anbefaler vi VITAKids Immune Booster.
Hvad anbefaler I til kvinder i overgangsalderen og/eller kvinder der mærker hormonelle forandringer?
Der er mange måder at mærke overgangsalder og hormonelle forandringer på. Og der kan være mange årsager til at de hormonelle forandringer opstår. Lige netop her, vil vi rigtig gerne tale med dig, så vi får anbefalet den rette løsning til lige netop dig.