Facebook Pixel
Sådan forbereder du din hud til sommer!
Summerskin

Sommeren er den tid på året, hvor vores hud er allermest eksponeret. Vi ønsker alle, en naturlig og sund hud, som ikke kræver for meget arbejde. Vi har samlet 5 mega gode tips til, hvordan du kan forberede din hud til sommerens solstråler.

Din hud er kroppens største organ - vidste du godt det? Hudens tilstand afhænger i høj grad af din livsstil, kost og hvordan du formår at tage dig af den, på daglig basis. En sund hud kræver visse mikronæringsstoffer, masser af væske og ekstern pleje. Der er mange ting, du kan gøre for at forberede og optimere hudens sundhed og overflade.

Vi håber, at kunne inspirere dig med nedenstående informationer, så du får en sommerhud med masser af GLØD!

1. EN STÆRK HUD!

Du kan styrke og gøre din hud mere modstandsdygtig ved, at fodre den de rette mikronæringstoffer! Der er en række essentielle vitaminer og mineraler, der understøtter sund og stærk hud. Gå efter essentielle vitaminer og mineraler såsom:
  • A-Vitamin (beta-carotene)
  • B3-Vitamin
  • C-Vitamin
  • E-Vitamin
  • Zink
  • Selen
  • Kobber
2. LIMEN I DIN HUD!

For at optimere din huds fasthed, skal du sørge for, at dit kollageniveau er i top form. Kollagen fungerer som den lim, der holder din hud, knogler og krop sammen. Din egen kollagenproduktion falder naturligt, når du er over 30 år og den afhænger også meget af din kost.

Du kan støtte din egen kollagenproduktion ved, at tilføje kollagen til din diæt og sørge for at kombinere den med C-vitamin. Disse to mikronæringsstoffer er bedste venner, når det kommer til at støtte din egen kollagensyntese.
 
3. STIMULATION & VÆSKE!

For ekstra liv til huden, skal du sørge for at stimulere din hud ugentligt eller dagligt. Sørg for at tørbørste din krop et par gange om ugen - og brug en gua sha / faceroller til at massere dit ansigt. Du kan også lave en lille ansigtsmassage i forbindelse med din aften-rutine.

Hvorfor? Når du får gang i blodcirkulationen, vil du automatisk producere nye hudceller og give ilt til de eksisterende! Du skal selvfølgelig også huske at drikke rigeligt med vand, da dine hudceller har brug for væske.
 
4. PIGMENTERING i HUDEN

Mange kæmper med ujævn pigmentering i ansigtet. Det er for det meste forårsaget af solskader eller hormonelle ændringer i kroppen. For at understøtte hudens naturlige pigmentering anbefaler vi altid et tilskud med kobber. Det er kendt for at støtte hudens normale pigmentproduktion.

Brug desuden en god SPF ( gerne mineralfilter) og en solhat, når UV-strålerne er stærke.

Gå efter vores 3 i 1 Beauty Booster, da den indeholder kobber til at understøtte normal pigmentering.
 
5. BETA-KAROTENE

Beta-karotene er et forstadie af A-vitamin (retinol). A-vitamin understøtter en normal og sund hud, men din krop kan kun håndtere bestemte mængder A-vitamin, hvorfor Beta-karotene er en fantastisk løsning. Der er ingen øvre grænser hvor meget Beta-karotene du må tage, ifølge EFSA (europæisk fødevaresikkerhed)! Fordelen ved Beta-Karotene er, at kroppen kun bruger det den skal og derefter udskiller overskydende mængder automatisk.

Beta-karotene er et rødt / orange pigment, der findes i mange friske frugter og grøntsager - fx er gulerødder meget rige på Beta-Karotene. Det er en sand "skin hero"!